Tech udvikling
Jeg er entusiastisk omkring ny teknologi. Meget af min tid i McKinsey går med at arbejde med ny teknologi og hertil kommer timer af privat tid investeret i altid at være opdateret med hvilke trends, der rør sig i tech verdenen, hvorfor nye teknologier er spændende, og hvilke muligheder de bringer.
Vores fælles planet
Vi har alle ting vi brænder for og der betyder noget for os. For mig betyder det noget, at vi efterlader en klode i bedre eller samme stand til næste generation, som vi modtog den. Det vil kræve mange aktive valg, støtte til ny teknologi m.v. Vi kan heldigvis alle gøre en forskel ved de valg, som vi selv tager. Jeg forsøger i det små at tage det ved altid at købe økologisk, ofte cykle, handle bæredygtigt fremstillede varer m.v. Senere i mit arbejdsliv kunne jeg dog fint tænke mig at dedikere mere tid til denne passion i form af udvikling af ny clean tech.
Alpint skiløb
Min ungdom blev brugt på ski til diverse skituneringer rundt om i Europa. Alpint skiløb er derfor stadig min helt store passion. I de senere år er den særligt blevet udøvet med base i Verbier, der er et af de off-piste paradis i Europa. Her en lille video fra en off piste tur med en ven fra Verbier til Zermatt sidst på sæssonen.
Jagt, naturoplevelser og Ejendommen Skallesøgård
Mange af de største glæder findes for mig i naturen. Jagten kombinerer unikke naturoplevelser sammen med social sammenkomst med gode venner. Det giver hele dage i naturen særligt i efteråret, hvor man ellers kunne være fristet til at blive inden for. Jægere har en fantastisk mulighed for at nyde den flotte natur, som vi har i Danmark.
Personligt praktiserer jeg meget af den naturglæde på en landbrugsejendom mine Oldeforældre overdrog til min Morfar som derefter i 2011 overdrog den til mig. Ejendommen hedder Skallesøgård og ligger lidt udenfor Holbæk. Her har jeg siden 2009 brugt meget tid på at arbejde med naturen i form af nye beplantninger for at fremme fugle og dyrelivet. Jagt går her hånd i hånd med udvikling og investering i alsidig natur.

Familie og venner
Som menneske er jeg meget udadvendt af natur. Jeg får energi og glæde af at være sammen med andre mennesker (MBTI profil ESTJ med stærkt E). En god weekend bliver derfor brugt på en kombination af min kære kæreste, mine venner og en gerne en middag med familien.